Tilgængelig fra 18.3
Med den nye feature "Spørgeskema/Test" får I mulighed for at oprette diverse quizzer og afstemninger samt forskellige spørgeskemaer. I vil også kunne bruge denne feature til til at understøtte diverse uddannelsesprogrammer eller som en del af onboarding af nye medarbejdere. Som I nok fornemmer, er der et hav af forskellige muligheder.
Samtlige brugere vil have adgang til at oprette et spørgeskema eller en test, og har mulighed for at sende denne ud til de modtagere, som hører under deres målgruppe. Det er muligt at oprette et spørgeskema eller en test i feed'et, som man også kender det fra de øvrige opslag. Derudover er det også muligt at oprette disse under Globale Dokumenter i de indholdsområder, hvor man har rollen redaktør eller administrator.
Oprettelse af Spørgeskema/Test
Spørgeskemaer og Test kan oprettet forskellige steder på intranettet. Ønsker du at bruge denne feature i forbindelse med opslag eller nyheder, så skal du trykke på "Spørgeskema/Test" ikonet, som er placeret i bunden af opslaget/nyheden:
Ønsker du i stedet at oprette et spørgeskema eller en test under Globale Dokumenter, går du ind under det pågældende indholdsområder, hvor du vælger "Tilføj" og derefter "Spørgeskema/test":
Ved oprettelse af spørgeskema og test kan du vælge forskellige opsætningsmuligheder, heriblandt om besvarelserne skal være anonyme, om testen kan tages mere end én gang, om brugerne først kan gå videre, når det rigtige svar er valgt og om brugerne skal præsenteres for resultatet, når testen er færdig.
Når du skal oprette et spørgeskema eller en test, skal du trykke på knappen "Tilføj side", som er placeres nederst i højre hjørne. Herefter får du følgende muligheder:
- Tekstside
- Mutiple Choice side
- Deltagerinput
Tekstside
Med en "Tekstside" får muligheden for at lave en beskrivelse, give instrukser til, hvordan spørgeskemaet/testen skal gribes an eller give brugerne nødvendige informationer mv. Ved en tekstside har I de muligheder, som I kender fra andre tekstfelter i Colibo, heriblandt også muligheden for at tilføje billeder, videoer mv.
Multiple Choice side
Multiple Choice sider bruges til at oprette de spørgsmål, som man ønsker, at brugerne skal svare på. Hver siden repræsenterer et spørgsmål, hvortil der kan oprettes et eller flere svar. Til hvert spørgsmål skal der være et eller flere korrekt svar. Du opretter et svar ved at trykke "Tilføj svarmulighed", hvorefter du får mulighed for at krydse svaret af som rigtigt. Dette gør du ved at sætte et flueben i boksen "Dette svar er rigtigt". Du kan også vælge at oprette en feedback, som brugeren ser, hvis dette svar er valgt.
Når er spørgsmål og dertilhørende svarmuligheder er oprettet, kan du tilføje et nyt spørgsmål ved at tilføje endnu en "Multiple Choice side".
Deltagerinput
Ved oprettelse af af Spørgeskema/Test kan man tilføje en side, Deltagerinput, som gør det muligt for deltagerne at komme med feedback eller tilføje et dokument, hvis dette efterspørges. I opsætningen kan det vælges om denne side skal bestå af et tekstfelt eller en mulighed for upload af et dokument.
Når opsætningen er færdig, trykkes "Gem og luk" nederst i højre side, hvorefter Spørgeskemaet/Testen gemmes og publiceres. Det vil altid være muligt at redigere opsætningen, hvilket gøres via "Handling" og "Rediger". Er Spørgeskemat/Testen er vedhæftet et opslag (opslag, nyhed og begivenhed), kan denne/dette redigeres ved at redigere det enkelte opslag og gå ned til feltet med vedhæftede filer, hvorfra selve Spørgeskemaet/Testen kan redigeres.
Ejeren af et spørgeskema eller en test har mulighed for at trække resultaterne ud via "Handling" og "Hent resultater". Resultaterne vil blive downloadet i en Excel fil. Hvis deltagerne i forbindelse med deres besvarelse har vedhæftede nogle dokumenter, vil linket hertil være tilgængelig i denne Excel fil. Brugernavne og Id numre vil ikke blive vist, når der er tale om anonyme besvarelser. Enhver bruger, som har redaktørrettigheder til det område, hvor spørgeskemaet/testen er placeret, vil have mulighed for at redigere og downloade resultaterne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.